Indkøb | 112 - Alarmering | Affald | Brænde | Telefon / Internet | Kort | Vildsvin | Nationalparken | Sommerlejr | Links
Praktiske Oplysninger
Vi har valgt at dele de praktiske
oplysninger op i to sektioner.
Aktiviteter
Der er mange muligheder for
aktiviteter på Gillastugan og i området omkring. Find de aktiviteter der
passer til jeres behov. Vi har samlet nogle
links der måske også kan give inspiration. Husk
kort over området.
Medbring
Ved overnatning i Huset, Patrulje- eller Blekingehytten skal I medbringe lagner til
madrasserne. Husk også viskestykker.
For Patrulje- og Blekingehytten er der gulvklude og rengøringsmiddel samt
toiletpapir i toiletbygningen.
For Huset er der er
karklude, gulvklude og rengøringsmiddel samt toiletpapir og kaffefiltre til vores
dobbelt kaffemaskine. Vi har en
inventarliste for køkkenet.
Proviantering
Mad er ikke dyrt i Sverige. Medbring kun det som det ikke er praktisk at
købe lokalt. Der er flere mega supermarkeder (Maxi
ICA, Citygross) ved Hyllinge
(nord for Söderåsen). Der er ICA Supermarket og Netto i Svalöv samt en närä
ICA i Röstånga. Læs om nogle erfaringer med
lokale indkøb.
Mærker
/ T-shirt med broderi
Vi har mærker med Gillastugan logo som kan
bestilles hos udlejer.
Vi kan også tilbyde Baseball Caps og T-shirts med broderet Gillastugan
logo (ca. 5 x 5 cm). Disse bestilles
direkte hos broderiet (Se de
forskellige modeller her).
Indbydelse
Hvis I regner med at komme til skade så husk Det
Blå sygesikringsbevis. Læs mere på
http://huskdetblaa.dk/
Transport
Når I planlægger transporten så check lige hvad det koster at tage
færgen til Helsingborg og leje
en bus fra Helsingborg til Gillastugan
sammenlignet med en bus hjemmefra direkte til Gillastugan.
Brænde - købe eller flække
Gratis: Vi er selvforsynende med brænde men I skal selv save og
flække. Læs mere om vores brænde her.
Mod betaling: I kan også bestille ekstra brænde som kan leveres
efter eget valg. Skal helst bestilles sammen med lejemålet.
Betaling
Information omkring betaling er
her.
Indretning og inventar
Indretningsoversigt og en kort beskrivelse af:
Indretningsoversigt af Huset og
inventarliste for køkkenet.
Brandslukningsmateriel
I Huset og alle hytter er installeret ildslukkere og røgalarmer. Til brug
på lejrpladserne er branddaskere og brandspande tilgængelige.
I Huset er der desuden et brændtæppe. Der
er brandstiger ned fra begge sovesale.
Gør jer bekendt med deres placering
og funktion.
Varme
Huset har el-varme der kan tændes på kontakten i Hallen (med stenen).
Pejsen i stuen kan fyres op med brænde fra
Vedboden.
Patruljehytten og Blekingehytten har brændeovne.
Brænde findes på grunden.
Køl
I kan opbevare madvarer i det lille hus
med køleskabe og frysere samt i
brøndkælderen.
I Huset er der et køleskab i køkkenet.
Vand
Lejere på lejrpladsen og i hytterne kan hente vand fra den udendørs hane
ved gavlen af toiletbygningen. Der
er rindende vand i huset.
Bad og toilet
I Huset er de separat pige og
drenge toiletter med bad og varmt vand. For lejere på lejrpladsen og i
hytterne benytter pige og drenge toiletterne i
toiletbygningen. Der er håndvaske
med koldt vand. Bag bygningen er der (fra påske til efterårsferien) pige og drenge bad med varmt vand
(ekstra pris).
Skadestue/læge
Mandag til fredag i tidsrummet 8-17
kører man først til Vårdcentralen i Svalöv, Herrevadsgatan 11 A (Vejen til
Svalöv: Kør tilbage mod Helsingborg (Kageröd), før Knutstorp er en afviser mod
Svalöv, ca. 15 km). Vårdcentralen er den lokale skadestue. De kan sende
patienter videre Landskrona. Der kan blive opkrævet en patientafgift på
max. 300 SEK kontakt.
Øvrig tid (aften og weekend)
Vagtlægen i Sverige (Sjukvårdsrådgivningen - erfaren sygeplejeske) har
tlf. 1177. Døgnåbent. De kan henvise til nærmeste åbne skadestue.
Alarmering - Ambulance / Brand - 112
Gillastugans "adresse" SKAL opgives som Rut nr.
1240.
Sæt jer ind i reglerne for
alarmering og vær klar over at ambulancen kommer langt fra (mindst 20 min), og vær klar
til at køre den i møde. Overvej om det er hurtigere selv at køre til skadetuen.
Vores naboer
Vi har et godt forhold til vores naboer som vi gerne vil bevare. Benyt
derfor vejen op over Götland og Småland for at
komme til Skæret og Nationalpark Söderåsen og vejen til venstre ved postkasserne
(når man kommer fra Gillastugan) for at komme til
Odensjön og Röstånga.
Telefon
Vi valgt IKKE at have en lejertelefon på Gillastugan. Hyttevagten har en
telefon med nummer +45 6126 7096 som er aktiv når der er en hyttevagt
på Gillastugan.
Mobiltelefoner virker i det meste af området.
Internet
Vi har velfungerende trådløs Internet på Gillastugan omkring Huset,
Laden, Patruljehytten, toiletbygningen og rafteladen.
El
I Huset og Patruljehytten er der 220 V mens
der i Blekingehytten
kun er 12 V.
Færdsel i naturen omkring Gillastugan
I Sverige kan man pga. allemandsretten
færdes forholdsvis frit i naturen, men denne ret gælder ikke for
Nationalparken Söderåsen - her gælder
særlige regler.
Vildsvin
For at undgå nye ”vildsvinegravninger” har vi
i 2011 sat stødhegn (elhegn) op rundt om områderne: Bornholm/Ertholmene –
Blekinge – Halland – Boldbanen.
Disse elhegn kan afbrydes mens man opholder sig på de enkelte pladser
(sker på afbrydere opsat på nordgavlen (under overdækningen) af
Patruljehytten). Man skal HUSKE AT TÆNDE når man forlader områderne
igen – også om natten, der kan sagtens komme vildsvin på én lejrplads mens
man overnatter på en anden eller i Huset! |